#3 Mange sider, som accepterer bruger-genereret indhold vil bruge nofollow på alle links lavet af brugere af to mulige grunde:
Første grund er, at hvis de ikke gør, kan de risikere at blive udsat for spam-angreb, hvor spammerne ligger links til deres sider overalt hvor det er muligt for at dræne siden fra PageRank votes og få deres egen side op ad googles rangliste.
En anden grund er, at siderne oftest har et ønske om selv at beholde deres pagerank votes. Hvis man sætter nofollow på alle eksterne links, men lader interne links være, vil man dele sine PageRank votes ud til sine egne sider og derved opnå højere PageRank. Det gør f.eks. alle de store sider med meget høj pagerank - simpelthen fordi det er den eneste måde, de kan opnå så høj pagerank.
Det sidste bliver oftest anset som nærrigt, og kan betyde at visse brugere vælger ens side fra, hvilket er grunden til at nogle sider og blogs nu reklamerer med at deres eksterne links ikke er nofollow.
(Ja: Dette er relevant eftersom jeg nævnte nofollow i trådens oplæg, selvom det passer bedre ind i en tråd om SEO. Folk skal være velkommen til at kopiere det ind i en tråd om SEO, hvis de finder det relevant og uden for mange stavefejl.)